Online sommerhus katalog
Hvor skal jeres sommerhus ligge? Rømø har forskellige destinationer med hver sin egen charme. Ved Rømø Holidays kan I booke sommerhuse i de dejlige sommerhusområde på selve Rømø eller langs Vadehavskysten ved dæmningen, der fører til Rømø. Den helt specielle ø-stemning tiltrækker hvert år mange feriegæster – og det med rette. Rømø er en absolut livsnyder-ø med vesterhavsstrande, Vadehavet, hedeområder, skove, plantager, sjældne fugle, sæler og mange andre natur- og fritidshighlights. I kan vandre i den skønne natur, opleve den på cykel eller fra hesteryg. Både cykler og heste kan lejes på Rømø. Klik på en af destinationerne og vælg jeres sommerhus på listen.
- Arrild
- Ballum
- Højer
- Ribe
- Rudbøl
- Rømø, Bolilmark
- Rømø, Havneby
- Rømø, Kongsmark
- Rømø, Lakolk
- Rømø, Sydøen
- Rømø, Toftum
- Rømø, Vadehav
- Rømø, Vesterhede
- Skærbæk
Rømø - Den smukke ferieø
På Vesterhavsøen Rømø, som nok især er kendt for den bredeste sandstrand i Skandinavien, finder I børnevenlige kyster og uberørt natur, der indbyder til mange forskellige aktiviteter. Stranden giver mulighed for at slappe af, tage solbad og til at være aktiv. Vesterhavsstranden, der løber langs hele Rømøs vestkyst har masser af plads til boldspil såsom beachvolley. I kan også kitesurfe, windsurfe samt meget andet. Ikke mindst er det, at flyve med drage på Rømøs utroligt brede sandstrande meget populært, blandt andet på grund af den dragefestival, der hvert år løber af stablen i oktober måned. Her sættes utallige smukt dekorerede drager op og forskønner den blå himmel over øen. Naturligvis bidrager den konstante vind til at drageflyvning er særligt populær på Rømø. Husk altså at pakke en drage til børnene, eller tjek om Rømøs Naturcenter tilbyder kurser for børn i at bygge drage, mens I er på ferie. For de mindste er det en særlig glæde at se, hvordan deres hjemmelavede drage kan flyve.
En af de største attraktioner vi kan byde på er naturligvis vores meget store sand-strand - mellem 1,5 og 3,0 km bred. Der er masser af plads til at gå lange ture, bade, surfe og nyde vores helbredsfremmende, jodholdige luft.
Vandkvaliteten er i top. Du må - på grund af størrelsen - godt køre ude på stranden, men der er for f.eks. familier med små børn også et bilfrit område, ligesom stranden er opdelt i forskellige afsnit til surfing, strandsejling og kite-buggies.
Hvis vejret skulle vise sig at være mindre godt en dag, finder I mange muligheder for underholdning indendørs. Besøg f.eks. Skærbæk Fritidscenter, hvor I blandt andet kan besøge badelandet. I Skærbæk findes der også mange museer, såsom Hjemsted Oldtidscenter, der viser livet på egnen i oldtiden. I kan også køre gokart eller bare besøge nogle af Rømøs byer, som den levende Havneby og Lakolk med de mange spændende butikker, hyggelige restauranter og caféer og interessante museer, som I ikke må snyde jer selv for at opleve. Aabenraa, Tønder og Ribe er ligeledes smukke byer, som egner sig til en udflugt, hvis det ikke er strandvejr. Tønder og Ribe er nogle af Danmarks ældste byer og har tilsvarende spændende oplevelser. I Ribe finder I den smukke, gamle domkirke, gågaden med de mange, gamle bindingsværkshuse og Ribe Vikingecenter, der har en vikingehandelsplads og mange interessante udstillinger. I kan også besøge Esbjerg, som er den nærmeste større by, hvor I rigtig kan shoppe. Fra Esbjerg kan I tage færgen til Fanø, som er den anden af de dejlige ferieøer i Vesterhavet. Færgen sejler mange gange i løbet af dagen, så I kan uden problemer tage en endagstur til Fanø og opleve den specielle kultur på øen. Fra Rømø kan I også tage færgen til den tyske ø Sild.
Vores sommerhuse på Rømø
Vi har ca. 550 sommerhuse på Rømø og på fastlandet ved Rømø. Hos os har altså I et stort udvalg og der burde være det rigtige sommerhus til enhver. Hvis I rejser på ferie som en familie med børn eller med hele storfamilien, flere familier sammen eller sammen med venner – vi har det passende sommerhus til alle. I kan sætte jer sammen med jeres medrejsende for at finde ud af, hvad I lægger vægt på ved en ferie i sommerhus på Rømø. Vores sommerhuse ligger fordelt over hele øen og alle sommerhuse er forskelligt indrettet og med forskellige faciliteter. Naturligvis spiller prisen også en rolle. Sommerhuse, der ligger direkte ved havet er dyrere end sommerhuse lidt inde i landet. Ønsker I ekstra faciliteter som spa, swimmingpool, hobbyrum, havudsigt eller lignende, skal I også regne med en lidt højere pris. Derfor er det vigtigt at prioritere, hvad der er vigtigt, da det jo er de færreste af os, der har ubegrænsede midler til rådighed. Er det vigtigst for jer, at være tæt på vandet, kan I for eksempel vælge et af vores solide og hyggelige sommerhuse i standard-kategorien. Er det vigtigere med en swimmingpool, for eksempel hvis I rejser på et andet tidspunkt end den varme højsæson, og ikke vil give afkald på badesjov, kan I leje et sommerhus med swimmingpool, der ligger lidt længere inde i landet. På den måde kan I kontrollere prisen og måske indgå det ene eller andet kompromis ved at prioritere jeres ønsker. På vores hjemmeside kan I angive jeres kriterier samt max. prisen. Skulle jeres søgning ikke resultere i det ønskede sommerhus, kan I altid give os et kald. Vi hjælper jer gerne med at finde det helt rette sommerhus og står naturligvis også til rådighed mens I er på ferie, hvis I skulle have spørgsmål eller hvis noget ikke lever op til forventningerne.