Sommerhus i Ribe – Hold ferie i naturskønne omgivelser ved Vadehavet
Tag på ferie i sommerhus i Ribe, Danmarks ældste by, som byder sine feriegæster på autentisk charme, aktiviteter og seværdigheder. Ribe opstod i år 710 og byen fremstår derfor meget historisk og stemningsfuld. Gå på opdagelse i det middelalderlige centrum med brostensbelagte gader og nyd synet af stokroser, skæve bindingsværkshuse, Ribe Domkirke og den idylliske Ribe Å. I Ribe finder I også mange spændende butikker og spisesteder. Besøg Ribes spændene attraktioner, som fx Vadehavscentret, Museet Ribes Vikinger, Ribe VikingeCenter, Ribe Kunstmuseum og den måske største; Vadehavet, som er opført på UNESCOs verdensarvsliste.
Sommerhuse i skøn natur
Ribe er omgivet af marsk, hede og marker. Den smukke Ribe Å flyder lige gennem byen og videre gennem marsken ud til Vadehavet. Nationalpark Vadehavet er et vigtigt og helt unikt tidevandsområde, og så ligger det kun 6 km fra jeres sommerhus i Ribe. To gange dagligt kan I opleve det enestående tidevandsfænomen og et rigt dyreliv – både over og under havoverfladen. På havbunden kan I finde østers og muslinger, i vandet lever en stor bestand af spættede sæler og i luften flyver flere millioner trækfugle rundt i store flokke.
Strande
Da sommerhusene i Ribe ligger 6 km fra Vadehavet, kan I tage bilen til Rømøs Lakolk Strand - en af Europas smukkeste og bredeste strande – hvis I ønsker at bade i Vesterhavet fra en dejlig sandstrand. Ferieøen Rømøs brede strand ligger 39 km fra Ribe.
Aktiviteter
Oplev det imponerende besøgscenter Vadehavscentret, som byder på smukke udstillinger om Vadehavet, naturen og trækfuglene. Gå selv tur på vaden eller tag med på østers- og muslingetur eller sælsafari i det spændende naturområde.
Oplev vikingetiden på Ribe Vikingecenter og Museet Ribes Vikinger, og besøg den imponerende domkirke i Ribe. På Ribes Kunstmuseum kan I opleve malerier fra guldalderen. Prøv at tage med på vægterrundgang i de historiske gader i Ribe.
I kan desuden sejle i kano på Ribe Å, fiske, spille golf hos Ribe Golf Klub, bade i byens svømmehal eller vandre og cykle i den enestående natur.
Udflugtsmål
På jeres sommerhusferie i Ribe kan I besøge Vadehavscentret, Museet Ribes Vikinger, Ribe Vikingecenter, Ribe Kunstmuseum og den imponerende, 800 år gamle Ribe Domkirke. Tag med Mandøbussen på en helt speciel udflugt til den lille ø Mandø, som ligger lidt sydvest for Ribe. I kan kun køre gennem Vaden til øen ved lavvande. På Mandø kan I opleve uspoleret natur, sæler og et rigt fugleliv. I Skærbæk, på vejen til Rømø, kan I opleve jernalderen på Hjemsted Oldtidspark.
-
Kategori
?
Ribe
Reg.nr.: 29-6005
1400 m til vandet
Sovepladser: 10
Soverum: 4
-
Kategori
?
Ribe
Reg.nr.: 29-6003
8500 m til vandet
Sovepladser: 2
Soverum: 0
-
Kategori
?
Ribe
Reg.nr.: 29-6006
4300 m til vandet
Sovepladser: 4
Soverum: 1
-
Kategori
?
Ribe
Reg.nr.: 29-6000
7000 m til vandet
Sovepladser: 4
Soverum: 2