Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Golf på Rømø

For golfspillere er en ferie eller en forlænget weekend på Rømø perfekt, da I her kan forene skønne naturoplevelser med jeres yndlingsbeskæftigelse. Vi tilbyder sommerhuse, som ligger helt tæt på golfbane og som derfor er ideelle til jeres golfophold på Rømø.

Kategori
?
Jyllands vestkyst, Rømø, Havneby Afstand til attraktion: @{house.geo.distance_km} km

Ferielejlighed i feriecenter, 29-2416, Rømø, Havneby
 
4 Sovepladser, 2 Soverum

 

DKK 7218,-
Lør 28-12-2024 - Lør 04-01-2025

Kategori
?
Jyllands vestkyst, Rømø, Havneby Afstand til attraktion: @{house.geo.distance_km} km

Ferielejlighed i feriecenter, 29-2522, Rømø, Havneby
 
4 Sovepladser, 1 Soverum

 

DKK 4626,-
Lør 28-12-2024 - Lør 04-01-2025

 

En ferie i sommerhus på Rømø egner sig også rigtig godt for jer, som skal prøve at spille golf for første gang. På Rømø finder alle, både nybegyndere og øvede golfspillere, spændende udfordringer. Naturen, som omgiver golfbanen, er naturligvis en del af oplevelsen, da I på jeres golfrunde virkelig kan nyde Rømøs fantastiske natur på nært hold.
Rømø Golf Links byder på en 18-hullers golfbane, som er anlagt på et stykke inddæmmet havbund. Her har I også mulighed for at spille golf på Rømø Pay & Play, en 9-hullers golfbane, som alle kan benytte – uanset handicap.
Hos Rømø Golf Links finder I desuden: Driving range, putting green, indspilsgreen, moderne omklædningsrum og en golfshop med eksklusive mærkevarer. Derudover har I mulighed for at leje golfudstyr samt golf-buggy og trolley.

Udfordrende 18-hullers golfbane

Rømø Golf Links’ 18-hullers golfbane ligger direkte ved havet og er anlagt efter de traditionelle, skotske links-golfbaner. Dette kan I blandt andet se på de 13 søer og de bakkede greens. Michael Traasdahl er arkitekten bag denne golfbane, som har en høj international standard. Under golfspillet har I en enestående udsigt over havet og klitterne, så her kan I rigtig nyde Rømøs natur imens I spiller.

Pay & Play for alle

Alle er velkommen til at spille på Rømø Golf Links‘ 9-hullers Pay & Play-bane – også selv om I ikke er medlem af en golfklub. Gå en runde på Danmarks nok mest spændende og udfordrende Pay & Play-bane , der er designet som en rigtig golfbane. Mellem de mange søer og kanaler finder I Par 3, Par 4 og Par 5-huller.

Andre golfbaner i området

På fastlandet, tæt ved dæmningen til Rømø, finder I flere gode muligheder for at spille golf. Golfbanen i Tønder ligger midt i det idylliske marsklandskab og byder på en skøn naturoplevelse. Banen er flad, men stadig fuld af udfordringer for både nybegyndere og øvede golfspillere. Her kan I bare medbringe jeres picnickurv og spise jeres mad i naturen under en golfpause, eller finde en plads på golfbanens terrasse og slappe af.
Golfbanen i Ribe er ligeledes et besøg værd. Ribe er landets ældste by og alene derfor meget attraktiv at besøge. I kan eventuelt kombinere en runde på golfbanen med en sightseeing gennem den smukke by. Golfklubben ligger ca. 8 km syd for Ribe og består af en 18-hullers golfbane samt en 6-hullers Pay & Play-bane. Pay & Play-banen er helt ideel for nybegyndere, som gerne vil prøve denne herlige sport. Her finder I gode faciliteter, et dejligt klubhus og en hyggelig terrasse med borde og stole, hvor I kan slappe af efter en runde på en af banerne. Golfbanen ligger i naturskønne omgivelser, omgivet af skov, søer, bakkede landskaber og hede, og er derfor en enestående naturoplevelse. I klubbens golfbutik kan I finde golfudstyr, og I automaterne kan I trække sandwiches og drikkevarer. Jeres medbragte mad kan I nyde i klubhuset eller på terrassen.
I nærheden af Rømø finder I mange flere golfbaner, og når I ønsker at spille meget golf under jeres ferie, kan I henvende jer i turistinformationerne for at få mere detaljerede informationer om områdets golfbaner. Det skader jo ikke med lidt afveksling, og når I spiller på flere forskellige baner, lærer I også området bedre at kende. I kan eventuelt kombinere jeres golfudflugter med et besøg på et museum eller i en af områdets byer.

Byer i området

Når I kører til Ribe og Tønder for at spille golf, bør I også opleve de to skønne byer. Ribe og Tønder er to af Danmarks ældste byer. Her kan I, ud over at spille golf, shoppe, spise på gode restauranter og gå på sightseeing i de charmerende byer. I kan også tage på udflugt til Esbjerg og opleve både byen og golfbanen. Esbjerg er en af landets største byer og byder på gode shoppemuligheder, restauranter, caféer og meget mere. Byen er især kendt for sit kunstmuseum, der har specialiseret sig i moderne kunst og præsenterer skiftende udstillinger året igennem. Når I har tid mellem golfrunderne, kan I for eksempel tage ind til midtbyen, se kunstmuseet og spise noget dejligt mad inden I tager tilbage til jeres sommerhus for at slappe af.

Sommerhuse på Rømø

Jeres sommerhus på Rømø er en god base for jeres golfferie. Hos os finder I et stort udvalg af forskellige sommerhuse. Vi har noget for enhver smag. Efter en spændende dag på golfbanen er det vigtigt at have et dejligt sommerhus at tage hjem til. Her kan I nyde den hyggelige atmosfære og slappe helt af. Og som bekendt vil den friske havluft, som I jo nyder godt af under jeres golfspil, gøre jer rigtig sultne. Har I en grill ved sommerhuset, kan I købe ind på vejen tilbage fra golfbanen og lave en hyggelig grillaften på terrassen. De fleste af vores sommerhuse har flere terrasser, ofte også overdækkede, hvor I kan nyde aftensolen og alle dagens nye indtryk.